Skrubben

A short description about your blog

Båden er på plads igen.

Skrevet af: soren_cykel

Tags: Ej tagget 

Så er båden tilbage - ny-lappet og med ny elektrisk lænsepumpe. Hvis det ikke havde været for tågen i søndags, ville den også have været afprøvet.

Tak for indsatsen til Henrik, Glen og Anders.


Båd-nyt

Skrevet af: soren_cykel

Tags: Ej tagget 

Vores båd er midlertidigt bortgået, da den skal have en lap svejset på i bunden og får installeret el-lænsepumpe.
Anders, Glenn og Henrik står for projektet.


Fyldeanlæg OK. Fest.

Skrevet af: soren_cykel

Tags: Ej tagget 

Fyldeanlæg:

Fyldeanlægget er nu på plads og i orden, så vi kan fylde luft igen.

Udlutningen i kompressor-rummet er ikke helt færdig, så lad døren stå åben mens kompressoren kører.

 

 

Fest:

Lørdag 30/4 holder vi reception (kl. 14) og indflytterfest (kl. 19) i anledning af vores nye klubhus.

 

 

Mvh,

Søren H


Repræsentantskabsmøde i DSF

Skrevet af: soren_cykel

Tags: Ej tagget 

Repræsentantskabsmødet i DSF er 10/4.
Hvis I har forslag til hvordan, vi skal stemme til forslagene, må I meget gerne sige til.

Dagsorden med indkomne forslag:

Beretning:


Sommertogt med Nørresundby Sportsdykkerklub

Skrevet af: soren_cykel

Tags: Ej tagget 

Nørresundby Sportsdykkerklub inviterer med på sommertogt. Det ser ud til at være ren vragdykning.

Invitation:


Chattonella alger

Skrevet af: soren_cykel

Tags: Ej tagget 

Det lader til at være chattonella alger, der her i foråret gør vandet meget grumset langs vores kyster.

Læs evt. mere i "Chattonella-alger.pdf" under "Diverse" i fildeling.

Mvh,
Søren H


Space-walk

Skrevet af: soren_cykel

Tags: Ej tagget 

Carl sender dette:

Hej

Jeg tror artiklen "Sådan bliver du klar til en rumvandring" på www.videnskab.dk er interessant for flere.
Læs mere her: Sådan bliver du klar til en rumvandring
eller via direkte link: http://videnskab.dk/composite-5845.htm


2010-04-18 Repræsentantskabsmøde i DSF

Skrevet af: soren_cykel

Tags: Ej tagget 

Jeg var med til rep.-mødet i Dansk Sportsdykker Forbund i søndags.

Med vores medlems-antal har klubben 3 stemmer.

 

Om formiddagen var der en del debat om det underskud på ca. 300.000 kr, som VM i fridykning gav samt om nogle punkter vedr. internationale møder på budgettet.

Både formandens beretning og bugettet blev dog godkendt til sidst.

 

Efter frokost var der 6 indkomne forslag til debat og afstemning. De kan ses sammen med dagsordenen i Fildeling her på hjemmesiden.

 

6.1 var noget teknisk vedr. klubber i restance, som DIF (Dansk Idræts Forbund) kræver. Vedtaget uden stemmer imod.

 

6.2 var et forslag om, at 2 1*-dykkere skulle kunne dykke sammen efter de første 5 uddannelses-dyk. Da de i forvejen må dykke med "en erfaren dykker", og det lod til at være meget imod CMAS's regler, undlod jeg at stemme. Det blev nedstemt med ca. 2/3 af stemmerne.

 

6.3 var et ønske om, at 3*-dykkere skulle uddannes så de kunne være hjælpeinstruktører (et ord, som lader til at være yderst fy-fy i CMAS). Jeg stemte for; men det blev også nedstemt med ca. 2/3 af stemmerne.

 

6.4 var et forslag fra teknisk udvalg, der skal gøre det muligt at få sit instruktørbevis igen, når det er udløbet pga. manglende aktivitet - uden at skulle hele instruktørkurset igennem en gang til. Vedtaget af stort set alle - også mig.

 

6.5 gik på at få oprettet en fridykker-uddannelse under DSF. Jeg stemte for ligesom de fleste andre, så det blev vedtaget.

 

6.6 var et forslag om, at ikke alle en klubs aktive medlemmer skulle behøve at være med i DSF. Da jeg loddede stemningen vedr. dette i klubben, var der ca. ½ for og ½ imod, så jeg stemte blankt, selv om jeg selv var imod forslaget. Det var de fleste andre også, så det blev nedstemt med ca. 2/3 af stemmerne.

 

Endelig var der valg af formænd og bestyrelsesmedlemmer, hvor alle de foreslåede fra dagsordenen blev valgt uden modkandidater.

 

Og eventuelt, hvor bestyrelsen bl.a. fortalte om nogle forsikringer, de har fået forhandlet på plads. Det er dels en rejse- og ulykkesforsikring og dels en bådforsikring, som kan tegnes både af klubber og af medlemmer med egen båd. Begge skulle være meget fordelagtige; men det kan man snart selv checke, da betingelserne skulle være på vej ud på DSF´s hjemmeside (www.sportsdykning.dk).

 

Mvh,

Søren H


2009-09-19, Tur til "Gudrun"

Skrevet af: soren_cykel

Om vraget af "Gudrun"  i "Vragguiden.dk":
Der kan dykkes på 21 m tabel hvis man bliver på skibet.
Coaster hjemmehørende i Stralsund, Tyskland. Forlist efter kollision i januar 1993. Lasten består af ral. Vraget står indtakt ret op og ned på bunden, dog er styrhuset revet af. På pladsen, hvor styrehuset har stået, er der i BB. side en nedgang til kahytterne nedenunder. Under nedganger er påsejlingsstedet, hvor det også er muligt at komme ind i vraget. Man kan også komme ind i maskinrummet og det forreste lukaf.
Skibets navn var angiveligt "Weera" indtil få dage før forliset.

Lørdag, den 19/9-09, var vi 4 mand afsted til "Gudrun" - Bo, begge Søren'er og Torben C.

Vi havde en fin tur, som skulle have været et fælles-dyk med Moby Dick, men ingen derfra havde lyst/kunne. Vi sejlede ud fra Korshavn på en ret lang tur til vraget, som ligger nogle sømil øst for Samsøs sydende. Vi kunne ikke finde vraget ud fra positionen, vi havde fra mappen i klubben, så vi måtte ringe til en ven efter en bedre. Det blev Kent, som også var på dyk, men et andet sted. Ca. 0'3 S for den første position, fik vi udslag på sonaren med det samme. Det er rettet i båd-GPS'en.

"Gudrun" er et rigtig fint vrag med meget tydeligt hak i stb side ved forkant af bro-bygning, hvor den var blevet ramt af et andet skib. Det var blæst noget op til hjemturen.

Tilbage i Korshavn fandt Bo et par briller og Torben noget andet for de lokale lystsejlere - det gav både øl, sprut og kontanter med hjem til klubben.

Mvh,
Søren H

 


2009-09-12, Arbejds-dyk ved Bagenkop

Skrevet af: soren_cykel

Søren P, Glen, Torben & undertegnede (og Karsten m. konen i en lille kutter m. slæbejolle) var nede ved Bagenkop for at save stumper af bundgarnspæle væk for Karsten fisker. Turens arrangør holdt sig på klogelig afstand.

Karsten leverede værktøjet - et par gamle save der var sløve. Den går sgu ikke en anden gang.

Jeg startede med at save en stump af, som kun stak ca. 15 cm op over bunden. Det var på ren sandbund, så det var let nok at komme til. Der var masser af rejer, som blev tiltrukket af det ophvirvlede sand. Derefter fik Søren P bøjle-saven (han havde først fået en totalt uegnet fukssvans), og jeg hev 4 pæle op, så Karsten i jollen kunne få fat på dem. Derefter afsavede vi med ret meget besvær 2 af 3 tætstående pæle, som Søren havde fundet.

Herefter fik Glen og Torben lov at tage over. Vi lånte et par tænger af Karsten, og Søren lagde bøjlesavens tænder mere ud, så den lavede bredere spor og ikke mere bed sig helt så godt fast. Glen og Søren fik også løsnet noget net til Karsten fra den pæl, hvor jeg havde indfanget pæle.

Vi nåede ikke det dyk på den gamle trawler, vi havde planlagt at tage efter saveriet, så det blev en ren arbejdstur. Jeg havde heller ikke så meget luft tilbage, da jeg havde suttet 136 bar ud af mine 2 10-liters flasker (på 60 minutter med gennemsnitsdybde på 1,8 m). 

Vi mangler stadig at fjerne den yderste pæl i 3. og 4. række N for fyret - de er fejlplacerede.

Derefter mangler vi bare at tage på den kuttertur, Karsten har lovet os som kompensation.

Mvh,
Søren H