2010-04-18 Repræsentantskabsmøde i DSF

Skrevet af: soren_cykel

Tags: Ej tagget 

Jeg var med til rep.-mødet i Dansk Sportsdykker Forbund i søndags.

Med vores medlems-antal har klubben 3 stemmer.

 

Om formiddagen var der en del debat om det underskud på ca. 300.000 kr, som VM i fridykning gav samt om nogle punkter vedr. internationale møder på budgettet.

Både formandens beretning og bugettet blev dog godkendt til sidst.

 

Efter frokost var der 6 indkomne forslag til debat og afstemning. De kan ses sammen med dagsordenen i Fildeling her på hjemmesiden.

 

6.1 var noget teknisk vedr. klubber i restance, som DIF (Dansk Idræts Forbund) kræver. Vedtaget uden stemmer imod.

 

6.2 var et forslag om, at 2 1*-dykkere skulle kunne dykke sammen efter de første 5 uddannelses-dyk. Da de i forvejen må dykke med "en erfaren dykker", og det lod til at være meget imod CMAS's regler, undlod jeg at stemme. Det blev nedstemt med ca. 2/3 af stemmerne.

 

6.3 var et ønske om, at 3*-dykkere skulle uddannes så de kunne være hjælpeinstruktører (et ord, som lader til at være yderst fy-fy i CMAS). Jeg stemte for; men det blev også nedstemt med ca. 2/3 af stemmerne.

 

6.4 var et forslag fra teknisk udvalg, der skal gøre det muligt at få sit instruktørbevis igen, når det er udløbet pga. manglende aktivitet - uden at skulle hele instruktørkurset igennem en gang til. Vedtaget af stort set alle - også mig.

 

6.5 gik på at få oprettet en fridykker-uddannelse under DSF. Jeg stemte for ligesom de fleste andre, så det blev vedtaget.

 

6.6 var et forslag om, at ikke alle en klubs aktive medlemmer skulle behøve at være med i DSF. Da jeg loddede stemningen vedr. dette i klubben, var der ca. ½ for og ½ imod, så jeg stemte blankt, selv om jeg selv var imod forslaget. Det var de fleste andre også, så det blev nedstemt med ca. 2/3 af stemmerne.

 

Endelig var der valg af formænd og bestyrelsesmedlemmer, hvor alle de foreslåede fra dagsordenen blev valgt uden modkandidater.

 

Og eventuelt, hvor bestyrelsen bl.a. fortalte om nogle forsikringer, de har fået forhandlet på plads. Det er dels en rejse- og ulykkesforsikring og dels en bådforsikring, som kan tegnes både af klubber og af medlemmer med egen båd. Begge skulle være meget fordelagtige; men det kan man snart selv checke, da betingelserne skulle være på vej ud på DSF´s hjemmeside (www.sportsdykning.dk).

 

Mvh,

Søren H